Det digitale liv
På Vestergårdsskolen tager vi det med børns digitale liv alvorligt.
Vores holdning
På Vestergårdsskolen har vi en holdning til, hvad børn ser og oplever på internettet. Vi ønsker at indgå i samtale med børn om hvad der er hensigtsmæssigt at lave og se, når man har adgang til udstyr, der kan gå på nettet.
I samarbejde med skolebestyrelsen klæder vi forældre på til at tage samtalen og finde vej i de udfordringer man som forælder kommer i, når de digitale muligheder bliver en del af familien.
Sammen gør vi en forskel!
Voksne har en opgave
Vi blander os i børns brug af internettet. Vi taler om det, selvom vi måske ikke altid forstår, hvad det er præcist de foretager sig. Vi interesserer os for, hvordan det går på internettet og bruger tid på at tale med børnene om det.
Det er de voksne, som sætter rammerne og er i stand til at overskue, hvad der er hensigtsmæssigt og guide.
Det betyder ikke, at vi ved alt og forstår alt, men børn har brug for at opleve, at ligesom vi og I interesserer os for deres liv ude i skolegården, til sport eller i fritidsklubben, så er vi også interesseret i det liv, de har på nettet.
Det er vigtigt, at man som voksen tør tale med børnene om det, de ser og oplever online.
Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d.
Den synergieffekt som opstår, når skole og hjem trækker på den samme forståelse af børns liv på internettet, giver grobund for at vores fælles indsats for barnets trivsel både i skolegården og på nettet forstærkes. Både i skolen og hjemme.
Vi vil derfor anbefale, hvis man ønsker inspiration til samtalen og beslutningerne hjemme om tiden der bruges på computer, at man læser det inspirationsmateriale, som ligger her på på skolens hjemmeside. Det er også her du kan finde links, der peger hen på hjælp, hvis man pludselig har brug for et godt råd i forhold til sit barns digitale liv.
Vi har nok alle som forældre stillet spørgsmålet hen over aftensmaden “Hvordan gik det i skolen i dag?” eller “Hvordan er det gået til fodbold?”
Men hvornår har du sidst spurgt dit barn om “Hvordan gik det på internettet i dag?”
I 2. klasse med fokus på den gode samtale og i 3. klasse med fokus på den første mobiltelefon.
Du kan læse mere i vores plan over digital dannelse på Vestergårdsskolen. Her vil du også kunne se en oversigt over, hvad vi gør på øvrige klassetrin igennem skoleforløbet.
På Red Barnets hjemmeside kan du få gode råd om dit barns digitale liv og du kan også få vejledning og hjælp til det lidt mere alvorlige på nettet.
"Ægte viden om kunstig intelligens" er en guide fra Medierådet for Børn og Unge om kunstig intelligens til forældre og omsorgspersoner.
"Der er så meget forældre ikke forstår..." er en guide der sigter mod forældre til 7-12-årige, men forældre til yngre og ældre børn kan også bruge den.
Børns Vilkår har en hjemmeside, hvor du som forælder kan blive klogere på, hvordan du kan hjælpe dit barn til digital trivsel og dannelse.
Har du en bekymring, mistanke eller viden om seksuelle krænkelser begået mod et barn eller en ung enten fysisk eller digitalt indenfor dagtilbud, skole eller fritidstilbud? Så kan du få hjælp og vejledning hos Respekt for Grænser.
Hvor er der en voksen? Børn har brug for deres forældre - også på nettet. Find alle temaer om dit barns digitale liv: Digital krænkelse, data og privatliv, spil og gaming, digital mobning, guides til platforme og meget mere.
Hvad laver børn og unge, når de er online? Kan de begå sig på egen hånd, og hvor er de voksne henne? Vi hjælper dig med at forstå og møde børn og unge i det digitale landskab.
Mette Horn demonstrerer i 4 små situationskomedier, hvordan man som forælder nok ikke lige skal tackle det der med at opdrage sine børn til at være på nettet. Sjovt og informativt :-)
Den rette indstilling er et guideunivers om indstillinger på digitale enheder og bud på gode digitale vaner i familien.
Her kan du som forælder få hjælp til et digitalt forbrug, der støtter op om den digitale hverdag, du ønsker – både for dig selv og din familie.
Som forælder kan du ikke løse alt, hvad angår dit barns beskyttelse og oplevelser online, men du kan gøre en forskel.