Vestergård10
Vestergård10 er for dig, som godt kunne tænke sig et år mere, inden du tager dit uddannelsesvalg.
Vestergård10 er et trygt sted med lyse lokaler og et hyggeligt pausemiljø, hvor der er tætte relationer mellem klassekammerater og lærere.
Gennem dit skoleforløb frem til 9. klasse har du måske oplevet udfordringer enten faglige, personlige eller sociale, som har vanskeliggjort at blive parat og afklaret til dit næste skridt på din uddannelsesvej eller beskæftigelse.
På Vestergård10 vil du opleve, at vi kan støtte dig i din videre udvikling frem mod dit mål gennem fire fokusområder: Din vej til det gode uddannelsesvalg, faglig fordybelse, linjefag og et stærkt fællesskab.
Det er uanset om du skal erhvervsvejen, gymnasievejen eller noget helt andet.
Du får individuel vejledning, brobygning og mulighed for erhvervspraktik.
Det er med til at gøre dig klogere på uddannelses- og arbejdslivet og give dig et bedre grundlag for at træffe det gode uddannelsesvalg for dig.
Sådan kan du se, at der er særlig fokus på faglig udvikling på Vestergård10:
- Faglig træning: Flere dage om ugen er der et morgenbånd med fokus på faglig træning i dansk, engelsk og mateamtik.
- Varieret og praksisfaglig undervisning: Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem traditionel og alternativ undervisning, hvor du har mulighed for at afprøve andre måder at være og lære på.
- Flere voksne: Du vil opleve, at der er to lærere i flere af timerne, således det er muligt at få mere hjælp og guidning.
- Særlige behov: Vi arbejder systematisk med at hjælpe dig, som har behov for særlig understøttelse i samarbejde med fx læsevejleder, Ungecentret og mentorordningen.
- Særligt sprogfokus: Der er mulighed for ekstra fokus på sproget på mindre hold i faget dansk. Det vil typisk foregå én gang om ugen.
- Øget samarbejde: Vi har et tæt samarbejde med ungdomsuddannelser og MOVE(kommunale Særligt tilrettelagte aktiviteter omkring fællesskab og samarbejde). Hen over året har vi hyggelige ture med fokus på fælles oplevelser. F. eks til museer og andre kulturinstitutioner.
Henrik og Thomas tager dig med gennem et skemaeksempel og fortæller mere om vores struktur på dagen
Skoleåret er om torsdagen delt op i to perioder af cirka 10 ugers varighed. Her er der to linjefag på skemaet, og du vil komme til at prøve dem begge.
Body Challenge
Vi er ofte ude af huset for at lave aktiviteter som fx padel, mini adventure race og bordtennis.
Stemningen er altid god på holdet, fællesskabet er stærkt og alle kan være med!
Mød Henrik og Anni, som fortæller mere om alle de sjove ting vi laver på Body Challenge
Mad og bæredygtighed
Du skal forsøge at lave spiselige kreationer af overskydende fødevarer fra supermarkeder.
- Vi arbejder i små grupper, hvor vi undersøger varer og finder ud af, hvordan de kan bruges i lækre retter.
- Vi laver masser af smagsprøver…
- Vi laver suppekøkken for de hjemløse…
- Vi undgår madspild...
- Vi bruger sanserne, og vi er kreative…
Se mere og hør Joan og Eigil fortælle om de mange forskellige ting vi laver på Mad og Bæredygtighed
Fælles start på skoledagen: Fire dage om ugen møder du i vores hyggelige spisesal kl 8 til en rolig start på dagen. Der vil være kaffe og the til dem der har lyst, og onsdage er der også brød, smør og marmelade.
Fællesskab og aktiviteter: Den første torsdag i hver måned er vi sammen på tværs af linjefag og klasse. Vi tager for eksempel på ture ud af huset og laver mad sammen.
Kontaktlærertime: I denne time har du mulighed for individuelle samtaler og samtaler i grupper med fokus på personlig, social og faglig udvikling, der styrker din vej mod at blive uddannelsesparat.
Henrik og Thomas tager dig med gennem vores skema og fortæller mere om den daglige undervisning
Her har vi samlet nogle af de vigtigste ting.
- Elevtal
- Personale
- Feriekalender
- Praktisk info (kontaktinfo, rygepolitik, chromebook, businfo mm.)
- Ringetider og eksempel på skema